Mindst 10 m. Undgå kontakt med vand. Ved kontakt med vand: Mindst 100 m, dog mindst 50 m under personredning. Benyt syrefast udstyr.
Spild på land
Tildæk afløb. Forebyg støvspredning ved dækning med plastfolie. Stands udstrømningen. Ved reaktion med vand kan den dannede gas forsøges slået ned med vandtåge. Skovl/øs spildet op. Opsaml i egnede beholdere, der er forsynet med sikkerhedsspuns eller sikkerhedslåg. Rens afløb med store mængder vand. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved spild på jord underrettes miljømyndigheden.
Stoffet reagerer med vand. Slukningsvand, der har været i kontakt med stoffet, kan være ætsende. Afhængig af koncentrationen af stoffet i slukningsvandet er dette enten farligt affald, eller det kan ledes til afløb/hav.
Tilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling.
Indånding
Ikke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Lægehjælp.
Hud
Forurenet beklædning samt smykker og ure fjernes hurtigt. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand. Ætsningsskader kræver lægehjælp.
Øjne
Skyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser.
Indtagelse
Synligt stof i og omkring munden fjernes. Skyl munden med vand og giv vand til ikke-bevidstløse personer. Fremkald ikke opkastning. Lægehjælp.
Stoffet forårsager koagulation af vævsproteiner og giver en syreætsning. Efter indånding er der ved stor udsættelse fare for lungeødem. Ved udtalte symptomer fra luftvejene kan glukokortikoid og bronkodilatator gives ved inhalation. Efter indtagelse er der fare for øsofagus og organperforation. Ved opvarmning dannes hydrogenchlorid. Cave: Akut lungeødem.